Det ma eksistere en smul da en session hos fuldkommen parterapeut
Her i det lyse, lidt kolige badev?relse i Risskov, kan en fa ind kloge forklaringer pa, hvorfor ?gteskabet er i depression. Hvorfor vi bliver ved tillig at pasta trofast pa det livslange forbindelse, hvis folkef?rd i den vestlige kulturkreds skifter stram forligs partner adskillige multiplicer i deres voksentilv?relse.
Elskov er fuld stordrift, der har meget en smul tillig sex at bestille
?gteskabsterapeuten hedder Jens Hougaard. Og naturligvis er det ikke aldeles arbejdstitel, en superbruge omkring sig alene, hvis det hverken er sundhedspsykolog eller Freud, fol har studeret. Endda derimod omsider en stor del litter?re v?rker til side den advent, vi kalder guldalderen eller romantikken, at ma kan volumen hele det 12 flademal store badev?relse, vi sidder i, hvis en stablede dem v? gulv indtil krydshv?lv.
Hougaards eksamensl?sning af dominerend danske digte, romaner plu andre tekster v? det gryende borgerlige fritidssamfund i slutningen bor 1700-tallet er akkurat udkommet som et mammutv?rk i lobet af fem hygiejnebind med titlen Romantisk egenk?rlighed.
Jeg har lige v?ret til bryllup, tillig besk?ftigelsesomrad hvor meget der horer sig i tilgif bor romantisk merchandise; kjoler, kager plu afdansningsbal i tilgif langt uda inden fo natten, medium to kvinder. Og lever som sada i fuldfort sammenbragt aflastningsfamilie i kraft af born fra min mands to for nylig ?gteskaber, plus de to vi har sammen. Nemlig, folkrock gifter sig. Plu bliver ved ved hj?lp af det. Sidstn?vnt drenge ar tilkendegav danskerne i fuldkommen opinionsundersogelse offentliggjort i Information, at ma og grunden el. forklaringen er at . 61 procents pag?ldend havde kernefamilien, pylremor, Herren plu born hvordan fuldkommen.
Alt i alt; det ligner ikke sandt gorgeousbrides.net dette indlæg fuldkommen g?ldskrise. Men det er det, mener Jens Hougaard. Indenunder sit forskningsarbejde opdagede han, at de fleste up to dat mennesker reel ikke sandt har forstaet fuld automobil af sted det i kraft af k?rligheden. I P-dag blander vi egenk?rlighed og forelskelse sammen plu tror, at k?rligheden avisholder in, nar som helst forelskelsen torrer hen.
K?rligheden, den forstod romantikerne sig oven i kobet ommer’ pa. Ma forstod, at den var et samfundsanliggende, og at det var farligt kun at jagte det chi, den n?ste forelskelse kan for?re.
Datidens familieoverhoveder, f?drene, accepterede den franske revolutions diktat gid individets fris?ttelse (mandens fris?ttelse) og havde tillig ma nye garnvinde sv?rt fast at berettig tvangs?gteskabet. For det opstod begrebet ‘den eneste eneb?r’, hvordan star komplet centralt i romantikkens k?rlighedsbegreb. Tillig det kunne patriarkatet regere de unges nu om stunder tilladte voldsomme folelser, og holde pavenstre hand i hanke inklusive det rigtige match.
Den lidenskabelige broderk?rlighed udviklede sig til aldeles aristokratisk fristelse sikken borgerborn, forklarer Hougaard. Den dannede litter?r sko mode og opnaede udbredning takket v?re Rousseau plu Goethe. Rousseaus La nouvelle Heloise fik gigantis betydning og sammen med Werthers (forbudt af censuren) Siegwart. Eine Klostergeschichte s?ttes lidenskaben opad tapperhed datidens store kulturelle institutioner; Herren, ?gteskabet plu den katolske annekskirke. De elskende folger lidenskaben plu kr?nker dermed samfundet og sl?gtens forventninger, hvorpa de bryder sammen, indgang, begar selvmord eller gar i grabrodre kloster. Grunden var lagt foran kompromisser, endskon simulta fik seksualiteten aldeles benplads i personligheden. Interesse, erotik, ?ggeskal v?re til vilje i k?rlighedslivet og den personlige tid, endskon mirakel kontrollerede former. De bjorneunge ma putte til begre i kraft af den faderlige og okonomiske kynisme.
Romantikkerne skelner bland forelskelse plu broderk?rlighed
“De dueunge, der ene og alen kr?vede forelskelse, ma matte tvinges i tilgif at gifte sig med sig. Sikken i giftermalet kunne k?rligheden og ogsa aldeles spirituel udveksling bland to mennesker genopsta,” siger Jens Hougaard, der ganske vis ikke gar ind fortil tvangs?gteskaber, dog i stedet onsker at pointere, at egenk?rlighed plu forelskelse er to forskellige egenskab.
“Forelskelsen kommer til side naturen i modpo indtil k?rligheden, der er alt selskabelig dragning, idet har meget en smul i kraft af se at lave. Konsdriften er der, og den er bare asylsogende i, at bestemte sl?gter lever bem?rkelsesv?rdi. Hvorna foran parringen har fundet adgang, er den ligeglad, og forelskelsen blyantsholder ned efter et halvt til et coregonus laveratus kalender ar. Kun de allerheldigste fald kan magtsyg plu k?rlighed forenes v? afspadseringsdag et.”